Der er ikke den store forskel på at oprette en kundeopgave, som man kan fakturere på, og en intern opgave.

Skal du bruge interne opgaver til at registrere kontor, administration, sygdom eller andre interne arbejdsarter oprettes de på samme måde som eksterne opgaver på kunder.

Der hvor det er anderledes at oprette interne opgaver er, når TimeViews tælleværker automatisk skal holde styr på opsparede saldi.

Disse særlige opgaver er: Ferie, feriefridage, barsel og afspadsering

Du skal oprette opgaven på normal vis på den interne kunde:

Angiv opgavens navn og år. Under "type" skal der i drop-Down menuen vælges om det er ferie, feriefridage, barsel eller afspadsering opgaven vedrører.

Opgavens "startdato" udfyldes med årets 1. dag. "Intern deadline", "kunde deadline" og "officiel deadline" udfyldes med årets sidste dag.

Når man opretter de særlige opgaver med tælleværk, så vær opmærksom på at optjeningsperioden angives med startdato i "Kunde deadline" og slut dato i "Officiel deadline", og afholdelses perioden angives med start dato i "Start deadline" og slut dato i "Intern deadline".

Vær endvidere opmærksom på, at hvis man har valgt at have en opgave for hvert regnskabsår skal startdato i år 2 følge umiddelbart efter afslutningsdato år 1. Der må ikke være huller i dateringen.

Tryk "gem" for at komme til næste vindue.

Her skal man i drop-Down menuen "speciel opgave" vælge relevant type - her ferie. I feltet standard-arbejdstype ved siden vælges ligeledes relevant arbejdstype.

Herefter gemmes (ctrl+S) og lukkes.

Opgaven er nu oprettet.

Har man brug for primo tal for at tælleværket tæller rigtigt skal disse lægges ind på de enkelte medarbejdere/brugere:

Under menu-punktet "administration" i skærmens venstre side vælges "brugere". Åben den aktuelle bruger og vælg fanebladet "ferie/fritid" - også selvom du skal indtaste barsel eller afspadsering. Fanebladet ligger typisk længst til venstre.

Aktiver knappen "tilføj Flex/ferie" i menubåndet øverst på skærmen.

I ruden der åbner vælges medarbejder og relevant konto (ferie, feriefridag, barsel eller afspadsering).

Der vælges en startdato (dato tælleværket skal tælle fra) og indtastes en primosaldo i timer. OBS: Hvis saldoen er 0 skal positivt tastes 0.

Hvis det ønskes kan indtastes en valgfri tekst. Tryk "gem og luk"

Der er nu lagt feriesaldi ind på medarbejderen. Tælleværket tæller og saldoen kan følges i TimeView.

Ovenstående er foretaget med ferie om eksempel, men processen er den samme for såvel feriefridage, barsel og afspadsering.

Vær opmærksom på at den manuelle tilretning af medarbejderens/brugerens time-saldi også kan tastes med negative beløb såfremt der f.eks. skal ske udbetaling af overarbejdssaldo.

Fandt du dit svar?